Kybernetisk psykoterapi

Er en praktisk anvendelig teori, der giver adgang til ubrugte ressourcer

Den kybernetiske psykologi er læren om de selvregulerende og selvhelbredende kræfter i personligheden og om helings- og udviklingsmuligheder, der ligger i forholdet mellem mennesker. Den beskriver personligheden som en hensigtsmæssig hyperkomplekst netværk af muligheder, der kan udvikles til individets og menneskehedens bedste.

I den kybernetiske psykologi opfattes personligheden som et lagdelt informationssystem med mange niveauer. Konflikter løses bedst på højere og mere komplekse niveauer end det niveau, hvorpå problemet udspiller sig. De overordnede psykiske niveauer er ofte skjult under den normale bevidstheds overflade og den kybernetiske psykologi anviser veje til at kontakte dem og udnytte deres skjulte potentialer. Udvikling og helbredelse tager i den kybernetiske psykologi udgangspunkt i stimulering af ressourcer, snarere end i at reparere fejl og mangler. Den kybernetiske psykologi er en enhedsteori, som går på tværs af kulturens traditionelle splittelser mellem følelse og intelligens, krop og sjæl, adfærd og oplevelse, individ og omverden, instinkt og ånd, natur og kultur.

Den kybernetiske psykologi kombinerer viden fra de vigtigste psykoterapeutiske skoler samt fra østlig filosofi.

Den er videnskabeligt baseret og udspringer af praktisk erfaring med mange former for psykoterapi og meditation, som er integreret i en samlet metode. Det særlige ved metoden er, at den lægger hovedvægten på at støtte den enkeltes selvorganisering og at den mener, at visdom og personlig udvikling opnås gennem læring i praksis og ikke ensidigt gennem intellektuel viden.

Den kybernetiske psykologi er snævert tilknyttet en kybernetisk psykoterapi, der har udviklet særlige redskaber til at støtte den naturlige selvorganisering. Den kybernetiske psykologi er en praktisk, anvendelig teori, der giver adgang til ubrugte ressourcer både i den enkelte og i samspillet mellem mennesker. Den er derfor relevant for hverdagslivet såvel som for psykologi og psykoterapi, for praktisk lægegerning, fysioterapi, pædagogik og rådgivning.

Ring og hør nærmere på 42198885 eller skriv en mail til helle@børnepsykologaalborg.dk.